Guitarsamler
streg
Forside Guitarer Andet Reparationer Baggrund Alt det andet Kontakt
streg
 

Danelectro Dano 63 longscale bass

Reissue udgave af de legendariske amerikanske Danelectro basser fra begyndelsen af 1960'erne. Min er i rigtig god original stand og nok fra 2007. Deres serienummersystem er spøjst!

Dens lipstick pickupper leverer den specielle klang og dens ret lave vægt gør den behagelig at stå med på scenen. Designet forveksler man ikke lige med andre basser.

I dag er det ofte alternative bands, der benytter Danelectro instrumenter.
Igennem årene har en masse af rockens største musikere benyttet Danelectros guitarer og basser, når der skulle opnås en bestemt klang. For eksempel Jeff Beck, Jack Bruce, Dee Dee Ramone, J. J. Cale, Eric Clapton, Elvis Costello, John Entwistle, John Fogerty, Rory Gallagher, George Harrison, John Lee Hooker, Alvin Lee, Tom Petty og Noel Redding.
Nåe ja, det italienske popband Måneskin er også med på listen.
Så bliver det ikke meget større, specielt når man tænker på at Danelectro var billige instrumenter, der i starten kun blev solgt gennem postordrekataloger.
Da bandet Led Zeppelin rent faktisk havde verdenspremiere i en ungdomsklub i Gladsaxe, var der en Danelectro guitar med på scenen.

Prisen er 1999 kr - eller 150 kr mere hvis der skal en gigbag med i handelen

Danelectro Dano 63 longscale bass
 
streg